Udendørsophæng

Det skaber en stor fleksibilitet at kunne flytte din træning udendørs.

At flytte din træning ud tilfører din træning så mange ekstra positive parametre. Men selvom vi rykker træningen ud, bør det ikke være på kompromis med den gode træning, og nogle gange kan det bare være svært at finde det optimale ophæng udendørs.

Vi har såvel TRX udendørsløsninger, men også løsninger fra Element Fitness og Naomi Fitness.
Både Element Fitness og Naomi Fitness laver kundetilpassere kvalitetsprodukter, som kan designtilpasses nøjagtigt til dit behov.

Kontakt os for mere information i forhold til at indrette dit udendørsareal til det optimale udendørstræningsområde.

5 varer

Faldende orden
pr. side

Udendørstræning med TRX

Du kan finde både statiske og flytbare ophæng til TRX her på siden. Alt afhængig af dit behov, budget og de fysiske rammer, du har, kan vi enten skræddersy en løsning eller anbefale dig et out-of-the-box produkt til ophæng. 

Er du personlig træner eller instruktør i et fitnesscenter, så har du sandsynligvis behov for flere ophæng forholdsvis tæt på hinanden - og gerne en løsning, som kan bruges til mere end blot TRX. Tag et kig på muligheden for en skræddersyet løsning fra vores samarbejdspartner Element Fintess. De kan levere en ophængs- og opbevaringsløsning, der er skaleret til dit behov. Det kan fx også inkludere mulighed for pullups, dips, wall-element, og lignende. Har du en væg, der kan holde til det vægtload, du kommer på det i form af udstyr og deltagere, så har TRX også lavet en række løsninger, der kan bores op og udgøre ophængspunkt for 1 eller flere TRX' er.

For dig, der træner TRX privat er det sandsynligvis et Suspension Anchor eller en TRX Extender, du leder efter, så du kan bruge et træ, flagstangen, børnens gyngestativ eller hvad du kan finde af stærke ophængspunkter. Flere kan endda sagtens holde til at være udenfor hele tiden, så har du fundet et godt sted så er det bare ekstra nemt at komme hurtigt i gang med at træne.

Du kan tage din TRX med overalt og på den måde træne en kort, effektiv workout når du er på ferie, tage den med i skoven og kombinere en løbetur med nogle fede styrketræningsøvelser. Du kan faktisk nemt binde din TRX fast rundt om kroppen, så du kan løbe med den. Herunder ser du hvordan TRX nemt sættes op i et træ. Du bruger bare det medfølgende Suspension Anchor, som medfølger langt de fleste originale TRX Suspension Trainers (kun de professionelle C4-versioner har dem ikke, da der i stedet medfølger en extender - som du kan bruge på nøjagtig samme måde). Du får også Anettes inspiration til en udendørs TRX-workout.