Hvilken foamroller skal jeg vælge?
Guide til at vælge foamroller/massagerulle
Markedet for foamrollers er boomet meget i bare de seneste 5 år. Hvor det førhen mest var sportsfolk og topatleter, der brugte tid på at selvmassere kroppen klar, er foamrolleren nu blevet allemands eje. Fitnesscentre - store som små - har en version liggende til fri afbenyttelse, fysioterapeuter bruger den som et led i behandlingen af klienter og motionisten tyr til massage efter dagens løbetur eller når der skal arbejdes på kroppens smidighed og mobilitet.
Derfor kan det være svært at vælge. Hvad er en god foamroller? Skal jeg vælge en foamroller med mønster? Skal det være en hul eller en fast foamroller? Og gør mærket en forskel?
Vi har samlet en oversigt over de forskellige foamroller, vi tilbyder i webshoppen, og forsøger at give dig et overblik, så du kan træffe den rigtige beslutning omkring dit køb af skumrulle. Vi forhandler Trigger Point Therapy Foamrollers, som længe har været anset for de bedste på markedet. Og hvem ved, måske passer den også til dig og dit behov? Vi synes det er en god foamroller, og vi håber du vil få den samme oplevelse. Vi har derudover også taget de mere basic TRX foamrollers ind i sortimentet.
Hvad er en god foamroller?
Det kan være svært at definere, men vi tror på at især Trigger Point Therapys produkter kan alt det, en foamroller skal kunne. Den mønstrede overflade giver optimale betingelser for blod- og iltcirkulation i musklerne, når du masserer. Det giver dig optimale betingelser for restitution og du kan arbejde i dybden på en anden måde, end på en flad foamroller. Der er flere muligheder alt afhængig af, om du har brug for en almindelig hårdhed, en ekstra hård, en med vibrationer.
Du kan også vælge at få med den helt unikke, kantede version TRX Rocker. Den har nogle særlige fordele, som du kan læse mere om på produktet.
Fordele ved at foamrolle
Har du spændinger i nakken? Er dine ben tunge og trætte efter løbeturen? Er du træt i benene efter at have gået og stået op på arbejdet? Eller sidder du sammenbøjet ved et skrivebord hele dagen? Få åbnet op i brystkassen og oplev en dejlig frihed. Masser i dybden i ballen og få ømhed i ryggen til at slippe. Der findes mange gode grunde til at eje sin egen foamroller.