- Forsiden
- Træningsudstyr
- BOSU
- BOSU Tilbehør
Du kender den blå halv-bold BOSU® Balance Trainer. Men vidste du, at brandet også laver noget fedt tilbehør, som kan supplere hjemmetræning eller udvalget i fitnesscenter/fysioterapi? Noget af det mest specielle er de små BOSU® Balance Pods - som også kan bruges til balancetræning, koordikation, styrke, etc. I brandets sortiment finder du også træningsbolde - de er ret unikke! De indeholder nemlig en lille mængde "sand" som stabiliserer bolde, men som også kan give en udfordring når du laver øvelser med bolden i hænderne.
BOSU® har i over 20 år været garant for højeste kvalitet muligt inden for balancebolde. Det er dem, der i sin tid udviklede modellen med en half-dome og det fortæller alligevel en del, at de stadigvæk er det foretrukne brand af professionelle verden over.
Det er simpelthen den bedste kvalitet. Punktum slut.
Men som ethvert andet brand, så kræver det selvfølgelig en innovativ tilgang til sit marked, hvis man vil blive ved at være relevant. Derfor er der nu både masser af instruktørkurser og online workshops, men der er også med tiden kommet tilbehør til, som fuldender træningsmulighederne i ethvert fitnesscenter, fysioterapi eller i dit home gym.
Hvad er noget af det, man helt sikkert gerne vil have når det gælder træningsbolde? At den er anti-burst sikret, så du ikke risikerer liv og lemmer, hvis uheldet skulle være ude og bolden punkterer. Med dette siver luften lige så stille ud, så du kan nå at reagere - og kan undgå at slå dig alt for hårdt på halebenet eller lignende. Det er også godt nok lige at have med i overvejelserne, hvis bolden bruges i undervisningssammenhæng, hvor du har et professionelt ansvar/forsikring mod personskade.
BOSU Ballast Balls findes i størrelserne 45cm og 65cm. Men ved du hvilken størrelse træningsbold du skal vælge? Det hele kommer først og fremmest an på din højde. Nedenfor finder du de generelle anbefalinger. Vær også OBS på hvor mange kg-brugervægt bolden kan holde til.
Du kan lave ret mange af de samme øvelser på de små Pods, som du kan på storesøster BOSU Balancebold. De fylder bare langt mindre, og åbner op for nogle mere detaljeorienterede bevægelser. Du kan træne styrke, balance og reaktionsevne på een gang. Fuldkropstræning er tidsoptimering - og en nem måde at sikre, at du får en all-round workout som rammer flere muskelgrupper på samme tid.
Sæt knæene på de små BOSU Balance Pods og lav pushups med et ustabilt underlag. Balancer på 1 af de små bolde og lav diagonalløft for at styrke din balance og træne din kropsstamme. Du kan også bruge dem som et legende element, hvor du holder balance på en, og flytter den anden, rykker frem og henter den første og flytter frem. De kan passes ind i ethvert træningsprogram som et super underholdende element.
Hvis du er landet her på siden, og leder efter den helt almindelige BOSU-bold, så kan du bruge genvejene herunder til at finde det du leder efter:
BOSU til fitnesscentre/fysioterapi/genoptræning.