JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Spørgsmål og svar
Vi har samlet nogle af de spørgsmål vi ofte får omkring produkter, kurser, køb og lignende. Du kan bruge vores FAQ som indgang til at finde svar på noget af det, du er i tvivl om, men du er naturligvis altid velkommen til at ringe til os på +45 7025 2323 eller sende en besked på [email protected] - vi svarer så hurtigt som muligt.
Find svar på:
- Opsætning af TRX Suspension Trainer
- Foamroller eller massagebold
- Forudsætninger for at deltage på TRX-kurser
- Indretning af fitnesscenter/træningslokale
- Gavekort
- Afhentning af ordrer
Hvordan kan man sætte en TRX Suspension Trainer op?
Der findes efterhånden virkelig mange forskellige ophængsløsninger fra TRX Training. Således kan du fx bruge et Door Anchor, når du kun har en dør som muligt ophængspunkt (fx hvis du ikke vil bore i væg/loft - eller hvis du har TRX´en med og vil træne på et hotelværelse eller i sommerhuset. Har du plads til en mere permanent løsning, så er X-mount eller Invizi Mount oplagte kandidater. Skal du sætte det op i beton så husk at tilkøbe ekspansionsbolte. Endelig er Suspension Anchor/Xtender godt at have, hvis du tager TRX med i skoven, i parken eller på legepladsen.
Er du på udkig efter en ophængsløsning til fitnesscenter, træningslokale, fysioterapi, udendørs-gruppetræning, eller lignende, så skal du kigge i retning af TRX Studio Line, S-frame og Multi Mount. Alle løsninger, som er skaleret til flere brugere og intensivt brug. Få et uddybende overblik over mulighederne i dette blogindlæg om ophængsløsninger.
Hvad er bedst - en foamroller eller en massagebold?
Lad os starte med foamrolleren - den er et godt all-round redskab, som du kan bruge til ryg, ben, nakke, lår, you name it. Du kan nå godt i dybden de fleste steder, men har du fx behov for at få behandlet piriformis helt specifik og i dybden for at genvinde mere bevægelighed, så anbefaler vi klart, at du supplerer med en massagebold. Den mindre overflade gør, at du kan arbejde helt koncentreret med problemområdet. Langt de fleste vil opleve, at en almindelig Trigger Point the GRID Foamroller er tilpas hård i densiteten. Der kan være grunde til at vælge den ekstrahårde GRID X, men den er ekstra hård, så den skal ikke være dit førstevalg. Læs mere om, hvordan du foamroller, hvor ondt det må gøre.
Se udvalget af Trigger Point til foamrolling her.
Skal jeg være personlig træner, fysioterapeut eller have anden erfaring for at tage kurser hos active aid?
Nej. Vi kræver generelt ikke, at du har en masse forudgående viden omkring træning/instruktion for at tage uddannelse hos os. Men fx inden for TRX er det vores helt klare anbefaling, at du starter på vores grundkursus TRX STC, og får alt det basale på plads. Det gælder også, hvis du allerede har undervist eller har en uddannelse inden for træning. Det sikrer nemlig, at du kender træningsfilosofien og de grundlæggende arbejdsmetoder, som alle øvrige TRX-kurser bygger videre på. På et certificeringskursus som TRX AGTC er der nogle helt specifikke krav, som automatisk kvalificerer dig eller ej, og som går ud over det ovenstående. Du behøver ikke have et formål om at skulle undervise for at tage med på vores kurser. Vi har ofte deltagere med, som udelukkende bruger en dag sammen med os for at få et energiboost til egen træning og en dybdegående viden.
Vi skal indrette et fitnesscenter/træningslokale - kan I hjælpe os med en løsning?
Hos active aid finder du ikke et kæmpebredt udvalg, men du finder det helt rigtige i en kvalitet, som vi til enhver tid vil stå inde for. Men vi ved også, at der skal rigtig meget til for at udstyre en moderne træningsfacilitet. Derfor har vi allieret os med meget dygtige samarbejdspartnere, som er specialister i det, som vi ikke er. Sammen finder vi en løsning, som tilpasses præcis dit behov. Vi har i forvejen et rigtig godt samarbejde med disse partnere, fordi de er forhandlere under vores paraply. Vi kender dem og ved, at de kan levere! Så hvis du brænder for at få mere end bare det, vi har på hylderne ind i dit center, så tag kontakt til Kim Grandahl Papsø - han er din mand ude i felten med alle de rette kontakter.
Kan jeg købe et gavekort?
Vi tilbyder desværre ikke gavekort.