Styrken og balancen er vigtig - især også når du er senior
Du ved det godt. Det er vigtigt at holde sig aktiv, styrke muskler og led. Det er gældende for alle aldre. Og det kan måske især være vigtig, efterhånden som du bliver ældre.
Vi har fået denne historie fra Certificeret TRX-instruktør Inge Tornkjær, som henvendte sig til os med det største smil på læben og en solstrålehistorie at fortælle:
"Gennem det seneste år har jeg undervist en flok herlige seniorer i TRX. Vi startede ud med at lave nogle mere low-key Flow Yoga-øvelser, da de ikke syntes de havde så godt styr på remmene endnu og gerne ville lære stille og roligt at træne på denne måde.
Efterhånden som de blev bedre og bedre begyndte jeg at øge sværhedsgraden og erstatte flowøvelser med almindelige basis TRX-øvelser og det var en stor sucess! De kære seniorer var vilde med det og gik til opgaven med et fantastisk mindset!", fortæller Inge Tornkjær.
TRX er på alle måder en træningsform for alle. Muligheden for at skalere øvelser helt op eller helt ned gør alsidigheden stor og mulighederne mange. Selv den mest immobile krop kan have gavn af træning med TRX-stropperne som hjælperedskab.
"På hver time er der fast indlagt øvelser med fokus på styrke, balance og udstrækning - helt essentielt for alle. Mit mål er, at seniorerne får en stærkere krop og en bedre holdning, som kan gavne dem i hverdagen, så de kan bevæge sig frit og ultimativt få meget mere livskvalitet", siger Inge Tornkjær.
Inge Tornkjærs super-seniorer er under kyndige hænder. Inge har nemlig, som en af meget få i Danmark, taget hele TRX Kursus-rejsen og har certificeret sig på det intensive TRX Advanced Group Training Course. I 2018 etablerede Inge således også eget studie i Kastrup, BeStronger hvor der udbydes TRX-træning for alle fra børn til seniorer.
Bliv klædt på til at undervise i TRX-træning
Inge Tornkjærs fundament for at kunne undervise sine seniorer i TRX er bygget hos activeaid, hvor hun har taget en lang række kurser. Har du interesse i at kunne undervise forskellige aldersgruppe og fitnessniveauer i TRX, så kig ind på vores kursusudbud og find ud af hvor din interesse ligger.
Har du brug for at tale med os omkring mulighederne? Så kan du fange os på 8667 6730.