Mobilitet og elite-triatleten
Som helt ung var elitetriatlet Betina Schmidt meget tenderende til hypermobilitet. Så meget, at hun kunne opleve sin hofte gå af led, når hun var ude på de jyske landeveje og træne op til det næste løb.
Og når man vælger en sport som triatlon og senere stiller op til den ultimative test - Ironman, ja så er det på ingen måde hensigtsmæssigt. Udover de 42,195 km det kræves under en Ironman, så ligger der også adskillelige timer på landevejene, på løbebåndet i fitnesscentret, etc. forud for sådan en kraftpræstation.
Så det der med mobilitetstræning; det var ikke noget Betina gjorde meget ud af i starten.
Da hun senere uddannede sig til fysioterapeut fandt hun i midlertid ud af, at det nok heller ikke var det mest smarte, hvis hun ønskede at performe optimalt og ligge helt i toppen i sin sport.
Manglende bevægelighed og generering af kraft
I dag arbejder Betina dagligt med mobilitet og bevægelighedstræning på den ene eller anden måde. Hun fortæller her lidt om, hvorfor:
"Tag nu et eksempel, som virker helt vildt detaljeret, men i det større billede giver rigtig god mening. Har du nedsat bevægelighed held nede i foden - i din storetå fx, så kan den manglende bevægelighed forplante sig hele vejen op i læg, baglår og helt op til, at du ikke kan generere tilstrækkelig kraft i den store ballemuskel og derved ikke opnå den fremdrift, der er nødvendig i dit løb".
Det samme gør sig gældende i triatletens 2 øvrige hovedaktiviteter, svømning og cykling.
Har du fx ikke har bevægeligheden i fx skulderledet til at kunne "få fat" i vandet og genere trækkraft nok, så opnår du heller ikke den hurtige fremdrift, der skal til.
Sådan arbejder triatlet Betina Schmidt med mobilitet og bevægelighed - HVER DAG
Betina mixer rigtig mange elementer i sit arbejde med at fastholde sin mobilitet og skabe den nødvendige bevægelig. Hun henter inspiration fra Yoga, bruger TRX Suspension Traineren, mikrotræner bevægelighedsøvelser fra andre inspirationskilder og så bruger hun også sin foamroller - hver dag!
"Jeg ved, at stramheder i kroppen kan forplante sig med lynets hast. Har jeg ikke min bevægelighed, så skal kroppen kompensere på en anden måde og så ender jeg måske pludselig med en skade, som jeg kunne have undgået.
Men igen er jeg meget opmærksom på, at jeg netop kan tendere til hypermobilitet. Det oplever jeg fx mest i min lænd. Så derfor arbejder jeg også med stabilitetstræning for at mindske den tendens. For mig går stabilitet- og mobilitetstræning derfor hånd-i-hånd", fortæller Betina Schmidt.
Triatlet Betina Schmidt har en imponerende trackrecord af flotte resultater bag sig på Ironman-distancen gennem årene:
- 5 x europamester på Ironman distancen i sin aldersgruppe.
- 5 x top 8 på Ironman distancen til verdensmesterskaberne på Hawaii.
- 10 x dansk mester på både kort- og langdistance Triathlon.
- Gennemført 30 x Ironman (3,8 km svømning + 180 km cykling + 42,2 km løb).
______________________
Betina driver til dagligt sin fysioterapi- og træningsklinik FYSIOFIT i Viborg, hvor hun behandler og træner alle typer klienter.
______________________
Find de omtalte produkter på webshoppen