Kender du TRX Rip Trainer?

Muskuløs kvinde med trx rip trainer

TRX Rip Trainer - ved du hvad det er? 

TRX er jo nok bedst kendt for de karakteristiske stropper, som har indtaget næsten ethvert fitnesscenter og hjemmegym, hvilket man godt kan forstå, da det rummer rigtig mange muligheder. Men du snyder dig selv, hvis du aldrig lærer TRX Rip Traineren at kende! Det er et lidt overset redskab i træningslokalet. Men det forholder bare sådan, at TRX Rip Traineren er et ideelt træningsredskab til rotation - det bevægeplan, som vi typisk slet ikke får trænet nok.

Øg kroppens parathed

Vi laver allesammen rotationsbevægelser i vores hverdag. Og er du aktiv i én eller anden form for sport, så prøv selv at tænke på, hvor meget rotation, der især indgår her. Træn rotation for at nedsætte risikoen for at udvikle en skade og for at kunne levere mest muligt kraft og præcision, når du aktivt skal bruge din rotation.

TRX Rip Trainer er et enormt effektivt redskab til træning af netop rotation. Her bliver du i høj grad udfordret på rotationsstyrke, koordination, modstandskraft, balance og kropssammenhæng. Du mærker med det samme, at du skal levere stabilitet i bevægelsen på en helt ny måde - samtidigt med at TRX Rip Trainer giver dig en reflektorisk aktivering af de stabiliserende muskler i kroppens kerne (core). Her bliver du udsat for enten dynamisk muskelkontrol (udvikling af dynamisk rotation) eller isometrisk modstand (evnen til at modstå rotation).

TRX Rip Trainer er også til cardio

I tillæg til alt det ovenstående, så giver TRX Rip Traineren dig en god mulighed for at bygge lidt cardio ind i din træning. Der skal ganske få minutters koncentreret træning til, før pulsen kommer op. Basis-kit indeholder en mediumhård elastik, som er rigelig udfordring for de fleste. Men hvis du virkelig har styrke - eller træner topatleter, så kig måske på at supplere med en ekstra TRX Rip Trainer elastik.

 

Udviklet af kampsports-mester, styrketræner og fysioterapeut, Pete Holman

TRX Rip Traineren er skabt af den dobbelte US National Tae Kwon Do champion, Pete Holman. Han udviklede den oprindeligt for at møde træningsspecifikke krav i elitesport og introducerede den senere i fysioterapeutisk regi. Der er simpelthen noget at komme efter for enhver, der søger en alsidig tilgang til styrke- og kardiovaskulær træning, som udfordrer brugeren i alle 3 bevægeplaner - i stort set hvilken som helst øvelse. TRX Rip Trainer favner alle fra begyndere, til fitnessentusiaster til et sportsspecifikt værktøj for eliteatleter. Det kan bruge i genoptræning, træning af styrke og koordination, og til en bred vifte af andre fokusområder.

En træners erfaringer med TRX RIP

Vi spurgte TRX-Instructor Anders Møller Deenfeldt, hvad TRX Rip Traineren har betydet i arbejde med klienter:

"Jeg har anvendt RIP til hold og klienter siden 2013, og det er et af de redskaber jeg nødigst ville undvære i mit arsenal. RIP skaber i måske endnu højere grad end TRX-stropperne et “proprioceptivt rigt miljø” - det vil sige, at klienten får masser af feed back og udfordring fra systemet, og mærker dermed bedre sin krop i positionen eller bevægelsen.

Det bruger jeg direkte til indøvelse af god bevægelse, optræning af stabilitet og til decideret performancetræning. Jeg bruger TRX RIP Trainer til alle træningsniveauer - fra senioren til den olympiske atlet. Systemet er simpelthen super skalerbart, når man lærer at bruge det. En kæmpe bonus er, at en RIP kan skilles ad og ikke fylder meget i en taske, når man f.eks. ønsker at gå udendørs", fortæller Anders Møller Deenfeldt.

Du kan læse mere om TRX Rip Traineren her.

Digitalt kursus i brugen af TRX Rip Trainer - klik her.